Denne guide er vejledende og skrevet til ikke-juridiske læsere. Har I tvivl om jeres konkrete situation, anbefaler vi at kontakte en advokat med erfaring i foreningsret.
Sådan fastsætter I kontingent i grundejerforeningen
Kontingentet er foreningens primære indkomstkilde og skal dække alle faste udgifter plus en buffer til uforudsete udgifter. Men hvad er et rimeligt kontingent, hvem bestemmer det og hvornår er det på tide at hæve det? Her er hvad I skal vide.
Hvem bestemmer kontingentet?
Kontingentet fastsættes af generalforsamlingen — typisk under punkt 5 på dagsordenen: "Budget og kontingent". Bestyrelsen fremlægger et forslag baseret på det kommende års budget, og generalforsamlingen stemmer om det.
Bestyrelsen kan ikke selv beslutte at hæve kontingentet midt på året. Det kræver en generalforsamling — enten den ordinære eller en ekstraordinær generalforsamling.
Nogen vedtægter sætter et maksimum for hvor meget kontingentet kan hæves ad gangen, eller kræver et bestemt flertal for at vedtage en større stigning. Tjek jeres vedtægter først.
Sådan beregner I et rigtigt kontingent
Udgangspunktet er budgettet. Samlæg alle forventede udgifter for det kommende år og fordel dem på antallet af ejendomme.
Simpel formel: (Samlede udgifter + ønsket opsparing) / antal ejendomme = kontingent per ejendom
Eksempel: En forening med 80 ejendomme og forventede udgifter på 120.000 kr. plus 20.000 kr. til opsparing skal opkræve (120.000 + 20.000) / 80 = 1.750 kr. per ejendom.
Hvad skal kontingentet dække?
Typiske udgiftsposter der finansieres via kontingentet:
- Vedligehold af fællesveje og stier
- Vedligehold og klipning af fællesarealer og grønne omrader
- Vejbelysning (strom og vedligehold)
- Forsikringer (ansvarsforsikring og evt. bygningsforsikring)
- Administration: bank, revision, porto, hjemmeside
- Generalforsamling: lokale, forplejning
- Bestyrelsesmøder
- Uforudsete udgifter og opsparing
Opsparing og buffer
En sund grundejerforening har en opsparing til større fremtidige udgifter — typisk asfaltlægning, udskiftning af belysning eller renovering af fællesarealer. Sådanne udgifter kan nemt løbe op i 200.000-500.000 kr. og bør budgetteres over flere år.
Som tommelfingerregel bør foreningens likvide midler svare til mindst 6-12 måneders normale driftsudgifter. Er kassen tom, er foreningen sårbar overfor selv mindre uventede udgifter.
Mange foreninger holder kontingentet uændret i mange år for at undgå diskussioner. Det er fristende på kort sigt men risikabelt på læng sigt. En lille årlig justering er bedre end en stor engangsforhøjelse når der pludselig er brug for penge.
Hvornår skal kontingentet hæves?
Overvej at hæve kontingentet hvis:
- Foreningen har underskud eller meget lav kassebeholdning
- Der er kommende større udgifter som ikke er opsparet til
- Priserne på ydelser (gartneri, asfalt, forsikring) er steget væsentligt
- Kontingentet ikke er hævet i mere end 3-5 år
Vær åben om baggrunden for en forhøjelse. Medlemmer accepterer typisk en stigning langt lettere når de forstaår hvad pengene skal bruges til.
Sådan opkræver I
Send opkrævning i god tid før forfaldsdatoen — mindst 3-4 uger før. Gør det tydeligt: beløb, betalingsfrist og kontonummer. Send en venlig påmindelse til dem der ikke har betalt inden for 2 uger efter forfald.
Overvejer I at tilbyde BetalingsService-aftale (BS), kan det reducere administration og restancer markant. Kontakt jeres bank for at høre om muligheder.
Ofte stillede spørgsmål
Hvem bestemmer kontingentet i en grundejerforening?
Generalforsamlingen fastsætter kontingentet. Bestyrelsen fremlægger et forslag baseret på budgettet og forsamlingen stemmer. Bestyrelsen kan ikke ensidigt ændre kontingentet.
Hvad er et rimeligt kontingent i en grundejerforening?
Kontingentet beregnes ud fra budgettet: (samlede udgifter + ønsket opsparing) ÷ antal ejendomme. Hvad der er rimeligt afhænger af foreningens konkrete udgifter til veje, forsikringer og vedligehold.
Hvornår bør grundejerforeningens kontingent hæves?
Overvej hævning når foreningen har underskud, lav kassebeholdning, kommende større udgifter, stigende leverandørpriser eller kontingentet ikke er hævet i over 3–5 år.
Kan grundejerforeningen opkræve kontingent fra en ny ejer?
Ja. Kontingentet er typisk en forpligtelse der følger ejendommen. En ny ejer kan hæfte for den tidligere ejers restancer hvis det fremgår af deklarationen.
Hvad sker der hvis et medlem ikke betaler kontingent i en grundejerforening?
Foreningen kan sende rykkere (max 100 kr. per rykker, max 3), tillægge morarenter og i sidste ende overgive sagen til inkasso.